15 december, 2006

Fra tanke til handling

Der er ikke langt fra tanke til handling.
For 10 minutter siden læste jeg Regitzes kommentar til mine rygestop-planer. Yes! Tænkte jeg. Vi er flere. Vi må stå sammen.
Jeg laver en rygestop-blog!
Så kan vi bakke hinanden op i kommentar-trådene.

Okay, hvor galt står det til?
10 cigaretter om dagen lyder jo ikke af så meget. Men når man plejer at ryge 3-4, så er det pludselig et skred.
Det er stille og roligt accelereret den sidste måneds tid. Og i går kom jeg op på 15!

Desuden ryger jeg på sådan en mærkelig måde. Jeg ryger næsten alle cigaretterne på én gang, sent om aftenen, eller om natten.

Der til kommer at min form er lig nul. Er helt holdt op med at powerwalke. Og deltager ikke i gymnastik med løbeklubben mere.
Købte godt nok en mini-stepper i Jysk for en måneds tid siden. Men den står bare og samler støv.

Så venner, NU skal det være!
Bevidst nedtrapning starter nu.
Rygestop fra d. 2/1. (Sidste smøg ryges når jeg kommer hjem fra nattevagt d. 2/1).
Puha, det var svært at skrive..

Ready to join me?