01 januar, 2007

Den sidste cigaret er skoddet

Det blev den kl. ca. 8.30 i morges.

Faktisk havde jeg besluttet at købe en 10-stk mere, idet jeg, inden jeg tog på arbejde i aftes, opdagede at jeg kun havde 3 cigaretter tilbage.
Tre cigaretter forekom altså ikke at være nok, den sidste morgen efter den 4. nattevagt. Det ku' jo ikke nytte noget, at sidde og ha' lyst til en 4. eller 5. cigaret. De sidste cigaretter skulle nydes 100 %. Jeg havde ikke lyst til at sidde og spare på tre smøger. Der skulle ryges igennem, sku' der!

Så på vej hjem fra arbejde kl. lidt over syv, kørte jeg på tanken.
Og så var der sgu lukket!!
Ok, hvor desperat var jeg? Skulle jeg køre helt ned på Shell-tanken. Jeg havde jo trods alt tre cigaretter. Og en godnat-øl i køleskabet.
Jeg kørte hjem.
Og det VAR irriterende kun at have tre cigaretter. De var alt for hurtigt væk.
Men done is done. Øllen blev drukket, cigaretterne røget, og jeg gik i seng kl. 8.30.

Et tegn på, at det er en god ting at stoppe nu, kom da jeg havde tændt den første smøg og taget et par hiv.
Min højre arm begyndte at sove. Godtnok er jeg miljøskadet, men den var sgu god nok. Højre arm sov i 5 minutter. Skræmmende!
Jeg må hellere få målt det kolesterol-tal jeg har udsat i årevis. Må erkende, at jeg er arveligt belastet med blodpropper i familien. Må se og ta' et ansvar!..

Er der andre derude, der er holdt op?
Eller har I fortrudt?

Abstinenser er der ingen af indtil videre.
Nu er jeg jo heller ikke storryger. Så det er ikke så meget nikotinen som ritualet jeg er afhængig af.
Jeg har da ind i mellem været så desperat, at jeg har brugt lang tid på at gennemrode alle lommer, skuffer og gemmer i søgen efter en efterladt cigaret-pakke. For til sidst at tage bilen ned på Shell (der har døgnåbent).
Eller hvis jeg ikke har tændstikker. Stå og vente på at kogepladen bliver så tilpas varm, at man kan tænde sin smøg på den..

Jeg er en smule rastløs.
Det skal nok blive meget værre!..

4 Comments:

At 6:48 PM, Blogger susling said...

Ho.......som om.....jeg ikke fucking også har været der.......helvede på jord og nu er vi der så igen! Var lige på vej ned til kiosken efter en 10-styks, da du lagde en post hos mig.....kan man jo så ikke, når man lige frem bliver holdt op på skidtet...:-/ Og jeg er altså storryger! Kværnede lige 20 af de grønne kings nytårsaften - har så lige en mistanke om, at min svoger forgreb sig på halvdelen af dem, den sjuft....Hang in there and hang loose!

 
At 7:30 PM, Blogger splejsen said...

Susling, jeg håber du har fået fat i nikotin-substitut. Det skal du altså bruge, når du er stor-ryger.
F.eks. nikotin-inhalator. Jeg arbejder på en afdeling hvor der indlægges mange stor-rygere (som jo ikke må ryge på sygehuset). Min erfaring er, at inhalatoren hjælper dem rigtig meget.

 
At 8:30 PM, Blogger susling said...

jamen inhalatoren er min ven.....meget snart min bedste ven og da jeg har været der før, så ved jeg også at jeg bliver rigtig gode venner med apoteker-damen......for mig er der ingen vej uden om.......det er substitut......og inhalatoren er bare som at skifte c.mærke......så'n er'et og det må man leve med.....suuug...og held og lykke med dit eget projekt....godt du lige holdt mig op på mit.....det hjalp.......Prost!

 
At 8:30 PM, Blogger susling said...

jamen inhalatoren er min ven.....meget snart min bedste ven og da jeg har været der før, så ved jeg også at jeg bliver rigtig gode venner med apoteker-damen......for mig er der ingen vej uden om.......det er substitut......og inhalatoren er bare som at skifte c.mærke......så'n er'et og det må man leve med.....suuug...og held og lykke med dit eget projekt....godt du lige holdt mig op på mit.....det hjalp.......Prost!

 

Send en kommentar

<< Home